Hvad skal man med en blog, når man glemmer at opdaterer den..... Nå, men siden sidst er der sket en del i mit lille nano bryggeri. Jeg har fået flasket Perle Alen og IPA'en, og så har jeg fået brygget en dubbel, som gerne skulle være klar ved juletid.
Perle Alen er jeg sådan set ok tilfreds med. Den har en god smag og en ok fylde. Desværrer holder den ikke skummet så godt, og den har en anelse syrlighed, som ikke er helt afstemt med malten. Men det var vel hvad man kunne forvente, når det er første gang man brygger en opskrift.
IPA'en blev først tappet i lørdags, så den har jeg endnu ikke smagt i færdig tilstand. Jeg smagte selvfølgeligt på den inden flaskning, og der var det en udemærket IPA. God bitterhed og en god aroma af Centenial og Cascade. Jeg glæder mig til i morgen, hvor jeg skal smage den. Begge øl skulle gerne med til OHBL møde på fredag.
Som det sidste har jeg brygget en dubbel i søndags. Godt med Cara amber og aroma, og en lille smugle chokolade og ristet byg, for at give noget farve. Alt dette sat sammen med en trapist gær, skulle gerne give en god øl op til jul. Her efter 3 dage, så er gæringen stort set overstået, og jeg har da også smagt på den første gang. Den tegner rimeligt godt. Den har en god fylde, og en god ristet malt smag. Den sidste er måske lige i overkanten, men mon ikke den modner sig ud af det. Nu undre det sikkert at jeg slet ikke har nævnt humlen. Det er ikke fordi der ikke er noget i, men det er ikke ret meget. Vi er nede på 25 IBU, og det er kun tilsat som bitter og smags humle. Humlen er Fuggles.
Næste bryg bliver et retry på min Stout. Så må vi håbe den gærer lidt længere ned denne gang, så den bliver lidt bedre.
Til sidst må jeg sige at jeg, som alle andre håndbryggere, er begyndt at samle dele til et fadøls anlæg. Nu må vi se hvornår jeg får det færdigt. Men der går forhåbentligt ikke så længe.
onsdag den 17. oktober 2007
Abonner på:
Kommentarer (Atom)